ADHD centre er af allerstørste nødvendighed.Af: Jette Myglegaard, Formand ADHD-foreningen ”Da ca. 3-4% af befolkningen har ADHD, så kan man forvente at mindst 2% vil have behov for en udredning med medfølgende medicinsk behandling.””Det smarteste, bedste og efterhånden mest nødvendige vil være at oprette ADHD centre, hvor man kunne undersøge og behandle alle lige fra børnehavealderen til folkepensionister. Der vil være behov for et center for hver 80.000 indbyggere. Det svarer til ét i hver kommune og f.eks. 4 i Århus.” Årets første nr. af Ugeskrift for Læger der udkom 4. januar indeholdt ikke mindre end to debatoplæg omkring behandling af personer med ADHD. Speciallæge i psykiatri og formand for Dansk Selskab for klinisk Neuropsykiatri Marianne Breds Geoffroy tager fat i lægernes manglende mulighed for at anvende indsovningsmiddel hos voksne med ADHD. Speciallæge i psykiatri og formand for de praktiserende psykiatere i Region Midt Mogens Brødsgård går også i rette med Sundhedsstyrelsen omkring behandling af særligt voksne med ADHD. Uden at have forudsætninger for at deltage i debatten omkring medikamental behandling af mennesker med ADHD er det for os i ADHD foreningen tydeligt at der i den grad mangler faglig, saglig og entydig tilgang til den helhedsorienterede behandling der er så hårdt brug for når det drejer sig om ADHD. Psykiater Mogens Brødsgård foreslår i sit debatoplæg at der oprettes ADHD centre – ja ligefrem at det er en nødvendighed. ”Det er på mange måder en vanskelig diagnose at stille ……… Det tager nogen tid at opnå en erfaring, der til gengæld gør det meget let at stille diagnosen, ” siger Mogens Brødsgård. Han peger også på at det faktum at mange, pga. de lange ventetider, udredes hos praktiserende psykiatere der ikke har overenskomst med Sygesikringen. Disse psykiatere udreder blot og personerne henvises så til de alenlange ventelister for at få i gang sat behandling. Og videre for de der dog tilbydes medicinsk behandling: ”I dag er der generelt en meget ringe opfølgning efter opstart af den medicinske behandling,” siger Mogens Brødsgård. I ADHD foreningen ser vi ADHD centre med alle relevante faggrupper repræsenterede som en stor hjælp ikke alene til den enkelte og familien som er ramt af ADHD, men også som en stor og nødvendig kompetenceressource til de kommunale medarbejdere på hver deres plads. Læs mere om ADHD-foreningens holdninger her og deltag gerne i debatten. Tilføj kommentar |




jeg synes osse at der skulle være de centre fordi jeg synes der manlger en del hjælp til os.. hilsen janni
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Jeg oplever at jeg ingen steder har at vende mig til, både da der ingen diagnose var stillet men også nu hvor der er stillet en diagnose.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Så skal det også være sådan, at alle i familien har adgang. I vores familie har vi først for nylig fundet ud af, at der er ADHD i familien, så vel som Asberger og Turette...
Alle venter det obligatoriske år på at komme til en psykiater. Så familien har været under udredning i en del år. Forståelsen af vores situation bliver stykket sammen af de forskellige psykiateres udsagn, det vi kan læse, det vi kan samle op. Tænk, hvis vi kunne ses som en familie i 3 generationer, der bare har så mange problemer fælles, der så gerne vil finde ud af det sammen. Det er bare så vigtigt, at vi få sanordnet vores viden og handlen, så vi kan hjælpe hinanden bedst muligt, - thi som bekendt - er det ikke ligefrem let at få hjælp fra det offentlige.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Egentlig ville jeg give en kommentar til Ulla, der har haft en dårlig oplevelse i folkeskolen. Jeg er selv lærer, og føler mig absolut klædt på til spotte de "særlige" børn, jeg møder i mit arbejde. Det er jeg jo blevet uddannet til, og har vel også en del praktisk erfaring med efterhånden. Problemet er bare, at ressourcerne til at støtte op og lægge det ekstra arbejde i at rumme disse børn sjældent er til stede. I en klasse på 25 - 28 elever er det bare begrænset for meget man kan tilbyde som lærer. Jeg oplever desværre gentagne gange, at disse børn som "vi på gulvet" spotter bliver syltet i ventetider hos fx PPR. Jeg har oplevet og hører også ofte, at børn som vi lærere kæmper for at få udredt, så de kan få den støtte og forståelse som de har behov for og vi kan blive guidet af eksperterne i vores arbejde, ender tilbage på samme plads i folkeskolen, som de kom fra uden nogen form for ekstra tildeling af ressourcer - dét synes jeg tilgengæld er skandale!
Jeg vil på ingen måde nedgøre din oplevelse, Ulla, og det er helt sikkert meget forskelligt, hvordan vores børn bliver mødt derude. Jeg håber, at du også får andre og bedre oplevelser:-)
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.
Klik på stjernerne for at vurdere dette indlæg.