De statslige beskæftigelsesankenævn har netop udgivet rapporter om de ankesager, nævnene har behandlet. Og rapporterne viser, at der er fejl i mange af kommunerne. Således viser rapporten fra region Sjælland, at der er fejl i mere end halvdelen af sagerne, hvor der er bevilget fleksjob uden at det er tilstrækkeligt afklaret, om der skulle sættes ind med andre foranstaltninger. I rapporten fra region Sjælland indgår blandt andre 2 sager om ADHD.

Nævnet i region Sjælland skriver:
Der er flere grunde til, at nævnet har fundet at bevilling af fleksjob i 50% af sagerne har været forkert. Nogle af de væsentligste grunde er:

• at de helbredsmæssige oplysninger ikke har været tilstrækkelige.
• at de iværksatte erhvervsafklarende foranstaltninger ikke har været relevante i forhold til borgerens helbredsforhold.
• at resultatet af den iværksatte afklarende foranstaltning ikke er beskrevet godt nok.
• at der ikke har været iværksat nogen erhvervsafklarende foranstaltning til afklaring af arbejdsevnen.
• at der er bevilget fleksjob, selv om der har foreligget dokumentation for, at borgerens arbejdsevne ikke var varigt og væsentligt nedsat.

se under www.statsforvaltning.dk og søg på de forskellige regioner.

 

Dagbladet Politiken har over de seneste uge sat fokus på kommunernes sagsbehandling af hvordan mennesker med handicap og andre komplicerede problemstillinger behandles. Søndag 1/11-09 handlede det om Maya og Maria. Familien føler sig fanget i den labyrint af forskellige fagpersoner og forvaltninger, der er involverede i deres sag. I dette tilfælde fra Københavns kommune, er der 7  forvaltninger der skal kunne snakke sammen.  Imens alle de forskellige involverede drøfter, hvem der skal gøre hvad, køres familien længere og længere ned. Det opleves som mere belastende at skulle have kontakt og overblik over de mange fagpersoner, end at have ADHD.

”Det er simpelthen sort. Man støder hele tiden på en mur, hvor man får at vide, at nu skal denne her sag et andet sted, og derfra skal den videre til et nyt sted. Ingen kan sige, hvordan den står, og hvordan den videre procedure er”, udtaler Maria Mazzoni.

At gøre samarbejdet med det offentlige lettere, var en af kommunalreformens formål. At det nok ikke er gået sådan, viser et af de projekter, servicestyrelsen har udviklet: Den koordinerende sagsbehandler.

Formålet med det projekt er ” at udvikle modeller for, hvorledes kommunerne bedre kan organisere og koordinere deres indsats over for personer med handicap, så det sikres, at der skabes et solidt grundlag for en helhedsorienteret indsats, en enklere adgang til forvaltningen og en øget retssikkerhed”.

Læs mere om:
Den koordinerende sagsbehandler på handicapområdet

Borgere køres ned af kommunalt papirvælde

På ADHD foreningens hjemmeside, forsiden, kan man blogge om sine erfaringer med kommunerne.

 

Folketinget har med virkning fra 1. april 2009 vedtaget, at der i hver politikreds skal etableres et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder og psykiatrien om indsatsen overfor socialt udsatte borgere, som er i risiko for havne i kriminalitet. Formålet er at sikre de udsatte borgere den rette støtte og reducere kriminaliteten begået af psykisk syge, og er målrettet dem, der ikke falder klart indenfor én af kategorierne, f.eks. lovovertrædere, patienter eller bruger i socialsektoren. PSP-samarbejdet tilbyder et rum, hvor de relevante lokale myndighedspersoner kan tale sammen om løsninger i vanskelige sager. Der er bl.a. givet grønt lys for udveksling mellem sektorerne af oplysninger om socialt udsatte.

Læs mere om initiativet her

Yderligere oplysninger kan fås hos Chefrådgiver Mikkel Lambach,
Danske regioner, mla(at)regioner.dk

 

”Mange forældre til børn med ADHD har selv udviklingsforstyrrelsen. Med den rette hjælp og opmuntring kan de give deres børn en god opvækst og en ballast, som sikrer dem en god fremtid. Men forældre med ADHD er en overset gruppe.” Sådan skriver journalist Henrik Stanek i en netop offentliggjort artikel på specialpaedagogik.dk.

Læs mere her.

 

Den 1. december 2009 er deadline for indstillinger til de 98 kommunale Handicapråd.  De nye kommunalbestyrelser  udpeger herefter både egne medlemmer(i reglen politikere), og godkender de medlemmer, som er foreslået fra de lokale DH-afdelinger.  De nyvalgte medlemmer af Handicaprådet er i arbejdstøjet i starten af 2010 og fire år frem.  Handicaprådene blev lovpligtige fra den 1. april 2006 i forbindelse med kommunalreformen. Rådenes opgave er, at rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.

ADHD-foreningen lokalafdelinger kan indstille kandidater til Handicaprådet. Forudsætningen er, at kandidaterne er  medlemmer  af foreningen, og bor i den kommune, Handicaprådet befinder sig. Formanden for den lokale ADHD forening sender indstillingen til den lokale DH-afdeling, som man på forhånd skal være tilsluttet. Man kan genindstille en tidligere kandidat, eller indstille en ny.

Læs mere om køreplan for indstilling og udpegning til Handicapråd via http://www.handicap.dk/, eller kontakt konsulent Henrik Søndergaard hos Danske Handicaporganisationer (hs(at)handicap.dk)

 

Hvis du ønsker at tilmelde / afmelde nyhedsmailen nytomadhd så skal du klikke her