|
Pr. 1. januar 2010 indføres behandlingsgaranti indenfor voksenpsykiatri. Den gælder selvfølgelig også for voksne med ADHD, men en garanti er desværre ikke meget værd, hvis der ikke er realistisk mulighed for, at den kan holde. Desuden er det vigtigt at overveje, hvad det er for en slags behandling, man vil garantere. En helhedsorienteret indsats er afgørende., når det handler om ADHD. Læs kronik fra Kristeligt Dagblad: ’Ny behandlingsgaranti er dækningsløs’.
Læs mere her
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen bekendtgjorde, da han besluttede sig til at slutte i Europaparlamentet, at han ville bruge nogle af sine kræfter og kontakter på at forbedre forholdene for de psykisk syge. Det sker blandt andet ved lanceringen af detsocialenetværk.dk ved et såkaldt Psykiatri-topmøde, som finder sted 30. oktober 2009 i København. ” Vi vil ændre holdningerne i samfundet. Stoppe udstødning, isolation og stigmatisering” er nogle af de holdninger, topmødet vil være fortalere for.
Læs mere på netværkets hjemmeside www.detsocialenetvaerk.dk
Lanceringen sker i en periode, hvor psykiatrien er til debat. I foråret lancerede Danske Regioner deres ”En psykiatri i verdensklasse”, www.regioner.dk. Sundhedsstyrelsen udkom i August 2009 med en ”National strategi for psykiatri” www.sst.dk og senest er KL kommet med nyt udspil om socialpsykiatrien, der efterlyser en samlet indsats for mennesker med psykiske lidelser www.kl.dk.
Den 28. og 29. september afholdt Dansk Socialrådgiverforening konferencen ”Faglighed Up Front” på Hotel Nyborg Strand for mere end 800 deltagere.
ADHD-foreningen havde en velbesøgt stand på konferencen og afholdt workshoppen: Sådan støtter du borgeren med ADHD. Mange deltagere var interesserede i materialer og mere viden om ADHD, og både på standen og i workshoppen blev der drøftet muligheder for at forbedre den sociale indsats for mennesker med ADHD.
Læs nyheder fra Socialrådgiverdage 2009 her
Mere information til socialrådgivere i ADHD-foreningens ”Håndbog for sagsbehandlere”
Hvis du ønsker at tilmelde / afmelde nyhedsmailen nytomadhd så skal du klikke her
|
|
|
ADHD | Rugårdsvej 101 | 5000 Odense C | Tlf. 70 21 50 55 |