Hvis indholdet ikke står rigtigt, klik her for at læse det i din internetbrowser.
nytomadhd 9, 2010

Projekt om digitalisering af dagsstruktur.

Københavns Kommune har i samarbejde med Gladsaxe Kommune, Rødovre Kommune, Socialt Udviklingscenter SUS, FI Danmark, Kommunikationscentret i Hillerød Kommune og Alexandra Instituttet igangsat et projekt, hvor en digital kalender skal afprøves i forhold til at skabe struktur i dagligdagen for mennesker med autisme. Den digitale kalender skal erstatte klippe og klistre-systemer med laminerede piktogrammer og velcro. Systemet bygger videre på MEMOplanner, der blev kåret som årets hjælpemiddel i 2009. MEMOActiv – som kalenderen hedder – skal afprøves på 80 personer med autisme eller autistiske træk i de tre kommuner. Læs mere om projektet hos SUS.

 

Årsrapport 2009 fra klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning træffer blandt andet afgørelser i sager om tilbud om specialundervisning til elever i folkeskolen. Det gælder elever, der har behov for undervisning i specialskoler og specialklasser samt elever med behov for omfattende støtte i almindelige klasser. I 2009 blev 298 sager såkaldt ’realitetsbehandlet. Den hyppigst forekommende diagnose/henvisningsårsag i de afsluttede folkeskolesager var vanskeligheder forbundet med ADHD/ADD, ca. 21 % af sagerne! Den hyppigste klageårsag i folkeskolesagerne var ”afslag på støtte i den overvejende del af undervisningstiden”, der udgjorde 22 % af de afsluttede sager.

Læs hele årsrapporten her.

 

Tilmelding / Afmelding af nytomadhd

Hvis du ønsker at tilmelde dig eller afmelde nyhedsmailen nytomadhd så klik her

ADHD | Rugårdsvej 101 | 5000 Odense C | Tlf. 70 21 50 55